søndag den 14. november 2010

Så gik den ikke længere!


Jeg kunne ikke dy mig - var nødt til at pakke julegaver ind!
Så fandt de gaver frem som ungerne måtte se, og så pakkede jeg ind.

Ovenover her er dukken til min lille nevø - det er ikke sikkert han synes den er lige så sjov som mig...

 
Til nevøens mor har jeg bla. købt Rollinger og Roulader. Jeg har IKKE kigget i bogen, selv om jeg havde lyst. Jeg har selv krudtugler og kanelsnegle, og synes det er en rigtig skøn kogebog. Den er fuld af gode ideer - som man kan bruge eller springe over, afhængig af sine ambitioner og overskud.
Jeg vil især anbefale vandbakkelser med ost.

Her er 2 hjemmelavede gaver til min søster - aka Moster Dulle.
En nøglesnor. Ikke fordi hun ønsker sig det, men fordi hun klager over farven på den snor jeg har hæklet til hende.
Foruden et armbånd også i læder.

Den stribede ting er en vest, også til min søster. Derforuden er der tøj til min mor og strømper til ældstebarnet, som har en evne til at hulle alle sine strømper.
Der gemmer sig også en strikket hue til en niece.

Og så har jeg ikke fotodokumenteret pakkekalenderen til mine forældre og til ældstebarnet på ungdomsskole.
Men har pakket dem ind..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar