tirsdag den 30. april 2013

Det forældreskab - det tager selv endda min fritid.
Så overskudet er ikke til andet eller mere end Instagram.
Hvis du stadig har lyst at følge med i mit liv, så er mit brugernavn:

Kaptajnjespersen

Ses måske også her igen?!

torsdag den 8. november 2012

Òle!

Jeg sagde jo, at jeg forstår mig på shopping.
Ikke at vi mangler noget.
Men fornyelser må der til.
I et mislykket minimalistisk hjem.
 
På facebook er jeg medlem af en lokal side, hvor man kan købe, sælge og søge.
Og jeg har solgt en del ting, som bare levede et liv hengemt i skuffer og flyttekasser.
 
Så synes man jo man har fortjent noget nyt!
 
Fx. nyt på væggene.
Jeg har valgt Zoo plakater.
Giraffen hænger i køkkenet.
 
 
Flamingoerne hænger i gangen.
Ved siden af en ny stumtjener.
Som jeg pludselig fik en uimodståelig trang til.
Og eftersøgte så en på facebook.
50 kr, og så var det vores.
Det er både billigt og praktisk.
I vaskerummet har vi endnu en stumtjener.
Men da alle har mere end et stk overtøj, så bliver det lidt kneben med plads,
i en familie på 6.
Bare ærgeligt, at man ikke kan se den for tøj...


De 2 yngstebørn og deres moar har været på turne i Søstrene grene og Tiger.
I Tiger fandt vi næsehornet.
Nu kan vi altid finde vores postkassenøgle.
Hos Søstrene fandt vi så meget indpakningsgrej, at vi nok ikke kommer til at mangle,
hverken i år eller næste år.

 
Selv om jeg ikke synes vi manglede eller havde plads,
så sendte jeg ældstedatter i Netto for at købe lyshus.

 
Katten, er også fra facebook.
Klik klik - put kat i kurv.
Det var så ikke gennemtænkt.
Ej som jeg havde glemt hvor livlig en killing er.
 
 
Den er kælen og langt de fleste børn er glade for den.
Flere skændes om at sove sammen med den om natten.
 
Og så hedder den Ole.


fredag den 2. november 2012

Ting jeg forstår og ting jeg ikke forstår

Jeg synes lige nu at det er lidt hårdt at være sådan en gammel mor med så mange børn.
Tak fordi du spurgte.
Det skulle ikke røre mig det mindste at ældstebarnet flyttede hjemmefra.
Jeg ville endda hjælpe ham med at pakke.
Jeg er pænt træt af brok over den mad der serveres og brok over den mad der ikke er i køleskabet.
Jeg forstår ikke om det er det jeg har opdraget ham til?
Heller ikke selv om jeg lige nu brokker mig over ham.
Jeg forstår det ikke.
 
Jeg forstår heller ikke, hvordan man kan være 16 år og gå op i sit udseende,
men være fuldstændig ligeglad med,
at hele ens garderobe ligger spredt ud over tårnværelset.
Jeg forstår det ikke.
 
Jeg forstår godt, at når man er 8 år, og får valget mellem at gå hjem til sin mor på barsel,
eller gå i fritter,
at man så vælger sin mor.
Hver dag.
Hver dag, laver vi en aftale om, at vi skal se en film sammen, når baby sover.
Ice Age.
Ej jeg synes det er de skønneste tegnefilm ever.
Og hver dag, finder han på noget andet, og vi får aldrig set de film.
 
Noget jeg forstår mig på, er shopping!
*Katjiiiing*
Jeg har sidst kastet min kærlighed på Design Letters.
Jeg er helt tosset med sport Arne Jacobsen.
Kruset kan købes med låg, og bruges som fx sukkerskål.
Nu er der så ikke nogen i vores familie der har S som forbogstav.
Og da jeg blev ramt af at være praktisk, så valgte jeg et bogstav som vi kender.
W for sukker.
Og så er han så sød, drengen hvis forbogstav er W.
Babyen skal have et sæt med kop og tallerken.
Det er melamin og ingen behøver få ticks når babyen kaster det på gulvet.
Det er julegaven til hende.
 
Det er forøvrigt noget jeg forsøger at overbevise bedsteforældre om,
at babyer ikke behøver store dyre gaver til jul.
 
Måge-stolen i baggrunden, overvejer jeg om det er tid at vi må skilles.
Den har ellers haft et omtumlet tilværelse.
Jeg købte den på ebay, i Amerika, mens jeg boede i England.
Og nu, nu lever den så en stille og rolig tilværelse som extra stol i køkkenet.
Hvor den så tager plads fra en anden stol jeg også gerne vil ha.
 

De 2 piger, er jeg også helt tosset med.


 
Baby er blevet et halvt år gammel.
Og efterhånden har jeg en pæn samling af disse billeder;
Baby der rækker ud efter mors Iphone.
Haps haps.

 


mandag den 15. oktober 2012

Jeg kan næsten dufte anden...

Det er da ikke spor for tidligt.
At tænke på hvad man skal give væk i julegave.
Især ikke spor for tidlig at sætte i gang hvis der skal være hjemmelavede gaver.
Og det plejer vi jo at give væk.
En enkelt baby skal ikke ændre det.
Selv om jeg godt nok har været i tvivl om, om der blev tid.
Det barn har både beriget og berøvet mit liv!
 
Jeg er jo så heldig, at jeg har mere end éen datter.
Og min ældste datter, hun er skiftevis doven teenager og hyggelig krea datter med sin mor.
 
Vi fordeler det på den måde, at jeg får ideerne, køber ind og tvinger hende igang.
Så sætter hun sig ved køkkenbordet og er lynhurtig til at lave havde jeg nu vil have hende til.
Det er ikke processen for hende, det er resultatet.
 
Resultatet synes jeg blev godt.
Helt uden at være farvet af at hun er mit eget barn.
Slet ikke.
Hun er også selv helt tilfreds.
 
Dette års gaver er med temaet:
Porcelænsmaling, svin og moustache.
 
Krusene er fra Søstrene Grene og kan erhverves for knap 10 kr.
Skålene er fra Føtex, 3 for 20 kr.
 
 
Resten har jeg været nødt til selv at lave.
Hun kan ellers godt sy med perler, men det er hendes liv åbenbart for kort til.
Dét kan jeg ikke hverken tvinge eller motivere hende til.
 
Så jeg har lavet nøglesnor i hama perler.
Faktisk har jeg lavet 3, men den ene er givet væk,
og den anden er pakket ind.
For jeg kunne heller ikke vente med at pakke ind,
når nu den var færdig.


Hos Wenche har jeg fundet opskrift på grydelappe-huse.
Jeg har ændret lidt på opskriften,
har lavet den bredere og taget ind på taget på min egen tvivlsomme måde.
Jeg kunne ikke samle mig om at tælle hver række.
 
Jeg synes de er SÅ fine og kan da næsten ikke nænne at gi dem væk.



Heldigvis - har jeg mere garn.
Tid må jeg tage når det byder sig.
 

 
Intet indlæg,
uden billede af mit yngste barn.
Som efterhånden er zen-baby.
Det er "kun" et problem at få hende i seng om aftenen.
Om dagen er hun glad og nem at gøre tilfreds.
Spiser hvad jeg byder hende og sover derefter gode lange lure i barnevognen.

 
Snut!


mandag den 24. september 2012

Endelig fryser vi!

Babyer skal jo ikke fryse.
Så må de istedet for i deres moars hjemmestrik.
 
Hvor er det godt jeg var så flittig med pindene FØR vi fik hende,
for det eneste jeg har strikket siden,
er fingerstrik med hendes storebror.
Og det var endda på hans hånd, ikke min egen.
 
Opskriften er herfra.
 
 
Hun har hals den lille, men gemmer den godt!


fredag den 14. september 2012

Homemade!

Jeg kommer stadig ikke ud.
Baby er oftest en stor sirene når vi er hjemmefra.
Så jeg holder mig hjemme.
Og shopper på nettet.
Jeg kan slet ikke styre mig på Ebay lige nu.
Har købt alt muligt lort.
Fra skoletasker til nitter.
Fra bukser til hårpynt.
Det koster jo nærmest ingenting!
 
Og jeg er åbenbart sådan en som finder glæde ved at shoppe!
 
Jeg finder også glæde ved at trække i skåneærmerne.
Og det er lige før det tager overhånd.
Marmelade og syltede agurker og syltede grøntsager fylder køleskabet.
De syltede grøntsager er åbenbart mest brugt på plejehjem,
jeg er så også indimellem så træt som et plejehjem,
 men jeg kan li dem.
Og synes de er så dekorative.
 
 

 
Babyen er også homemade - og er ikke længere fedtet med de store tandløse smil.

 
Hele flokken af homemade børn.
 

 
De er i alle aldre og størrelser.
Jeg ved aldrig hvornår der er lykke over at få lært at læse,
lykke over at bestå sin teoriprøve,
lykke over at farve sit hår i den helt rigtig farve,
eller lykke over at se en af sine søskende, 
som fylder i dagligdagen.
Og det er også fuldstændig uforudsigeligt hvornår det er
kærestesorger,
lektier,
bekymringer over at blive dyppet i sne til vinter,
eller pengemangel der fylder.
 
Men jeg ved,
at det aldrig er kedeligt at bo her.
Der er altid noget at lave.
Og der er 2 teenagere som nyder at have sin mor hjemme hver dag.
 
Det kan de så nyde i 9 måneder endnu.
For jeg har taget alt det barsel jeg overhovedet kan komme i nærheden af.
 


søndag den 9. september 2012

I skuffen med grydegejl...

Befinder sig nu en ny grydelap!
 


 
Efter denne opskrift hos lutteridyl.
Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk.
Brugte nål 3,5, fordi det var den jeg lige kunne finde.
Med det resultat, at jeg ikke har nok af det sorte garn til lap nr. 2.
 
Så det blev kun til en.
Og så er jeg begyndt på et nyt sæt i en anden farve.
Altså efter jeg har været på genbrug og købt en nål 3,0.

Jeg synes de er rigtig fine.
Også dem Jeanette har lavet.
Men jeg er en klovn til at lave noget pænt grafisk.
Så nøjes med bogstaver.
Det kan jeg da finde ud af at sætte sammen.

Det tager pænt lang tid for mig at hækle en grydelap.
Ikke fordi jeg er speciel langsom til at hækle,
men jeg har jo den lille tidsrøver af en baby.
Og hun går fortsat ikke i seng om aftenen før det er så sent at jeg også selv skal i seng.

Men måske, måske jeg får et enkelt par eller 2 færdig til julegaver.
Det er målet for dette års hjemmelavede julegaver.

Tak til Jeanette, fordi du deler.