mandag den 10. januar 2011

fetichisme...

Betyder ifølge wikipedia;

Tildeling af religiøse eller mystiske kvaliteter til at døde ting.

Ifølge min yngste søster er min fetish støvler.
Religiøs er måske så meget sagt - men jeg har et par sko, og 8 par støvler.
Foruden 2 par gummistøvler. Og et par støvler mere som vist er udtjent.
Så er der utallige sandaler og 3 par sko med hæle.

Mystiske kvaliteter?
Det er da ikke uden betydning at sit fodtøj er godt at gå i.
Det er slet heller ikke uden betydning at fodtøjet er pænt - og det ér bare prikken over i'et, støvlerne.

Så har jeg hørt at der ikke findes grimme mennesker, kun dovne!
Jeg føler mig mindre grim når jeg har støvler på jeg synes er smukke!

Apropos sidste indlæg, så har jeg sagt ja tak til ikke mindre end 3 ekstra vagter på éen uge.
Øjner man en mulighed for årets første indkøb af støvler?
I think so :-)
Og det der nytårsfortsæt om at overveje en ekstra gang før jeg bruger penge??
Det må så modificeres til at kun gælde den løn jeg havde forventet - ikke den jeg faktisk får udbetalt.

Men - jeg har også et mellembarn der har revnet yndlingsbukserne, og mener hun skal have nye.

Strikke projekterne?
Projekt halsklud er droppet, det skal pilles op igen.
Projekt hue, er stadig på pindene, yngste vil gerne have den - men har spurgt om det er en indianerhue? Så spraglet er den!
Projekt yogasokker gik egentlig rigtig godt - indtil jeg prøvede den på. Så synes jeg det var for meget at de skulle over knæet, så er begyndt forfra og lader dem kun gå til under knæet.
Pind 2.5 og slank uld garn, det bliver så smukt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar