Så ville det være så meget nemmere at have teenagere!
Mellembarnet - som er en følsom sjæl, og opfindsom - har lagt en video på youtube.
Det er der mange der gør, og det hænder jeg selv ser en video fra youtube. Musikvideo forståes.
Helst med Robbie Williams, så sidder jeg der og drømmer om at det er ham der vogter huleindgangen...
Nu er rytme ikke mellembarnets stærke side, så hun kommer sikkert aldrig til at lave videoer med musik.
Men en video hvor hun og veninden piercer hinandens ører, kunne det blive til.
" Og du skal ikke skælde ud moar, for du har selv gjort det!"
Så jeg skældte ikke ud, men mindes istedet for hvordan jeg og min veninde pircede vores ører med en nål og et halvt kg. frossent kød. Been there, done that, kunne man så tænke, men næeh nej, ikke mindre end 5 gange gjorde vi det. Så jeg har ialt 7 huller i ørerne, for fik lavet de 2 første hos guldsmeden.
Det har jeg ikke selv fortalt hende, men det har min mor!
Arv og miljø?
Jeg er bare glad for at det ikke er i læberne hun pircede sig selv, for det drømmer hun om.
Jeg har sagt hun må vente til hun bliver 36 år gammel, så gammel var jeg nemlig selv før jeg fik pircet næsen, som jeg ellers havde drømt om siden jeg var teenager. Men aldrig turdet.
Da jeg så endelig turde, havde jeg mellembarnet med og hun holdt mig i hånden.
Nu bruger jeg kun øreringe når det skal være festligt, men "diamanten" i næsen er jeg glad for hver dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar