Det er gået helt galt for mig...
Ikke mindre end 3 strikke projekter har jeg startet op - og det er kun den 3. januar....
Faktisk har jeg intentioner om at gøre mindst 2 færdige!
1. projekt er yogastrømper - jeg er helt i tvivl om lige nu hvordan man staver til yoga, så det er tydeligvis ikke noget jeg gør meget i. Hvis man undlader at strikke foden, er det benvarmere. Og jeg vil gerne have varme ben. 56 cm benvarmere på strømpepinde str. 2,5... De bliver sikkert ikke færdige denne vinter, men næste vinter bliver vel også kold?!
2. projekt er klud til om halsen, den er mere tvivlsom. Jeg synes ikke det er så pænt, men giver det en chance.
3. projekt er den hue med zik-zak mønster jeg ser på forskellige blogs lige nu. Jeg blev så lidt nærrig og tænkte det måtte jeg da selv kunne finde ud af et mønster uden at betale 6 dollars for.
Det kunne jeg så ikke lige umiddelbart, men har endnu ikke givet op!
Nu er det ikke så tit jeg bliver nærrig, og slet ikke når det er så beskeden en sum som 6 dollars. Men det er mit nytårsfortsæt; at overveje en ekstra gang før jeg bare køber.
Foruden at lave lækker mad - det mener ældstebarnet er det tåbligste nytårfortsæt ever, især når jeg allerede 1. januar serverer mad med løg i!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar