Jeg kunne jo godt tænke, at ældste var på vej ud på dybt vand.
9 dage i et fremmed land, hos en familie han ikke kender (ret godt).
Enten ved knægten at jeg sidder herhjemme og er bekymret for ham
- eller også er han blevet tvunget til at ringe hjem for at fortælle at de kom godt frem.
Jeg hælder nok mest til sidste mulighed!
Ligegyldig hvad, så var det dejligt at høre livstegn fra ham.
Og i baggrunden kunne jeg høre hvordan familien talte sammen - på tysk.
Sikke en mulighed for at finpudse sit tysk...
Og her er jeg så selv ved at knække sammen af grin over hvor morsom jeg er...
Knægten hader tysk!
Men er rigtig glad for sin kammerat, og de springer over hvor gærdet er væltet og taler sammen på engelsk.
Jeg synes det er, pardon my french, skide ærgeligt at de bor så langt fra hinanden, når ikke de
skal gå på efterskolen mere.
Men de har lagt planer om interrail sammen.
Og den der flower-power folkevognsbus ældste drømmer om,
den har han sikkert tænkt sagtens kunne køre sydpå!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar