Cafe det gule hus.

Jeg har i mange år drømt om at drive min egen cafe.

Fordi jeg godt kan lide at lave mad.

Og synes ofte det bliver så vellykket,

at jeg da burde dele min kogekunst med andre.

Nu er jeg så ikke iværksætter-typen.

Og da slet ikke typen der arbejder alt for mange timer i ugen.

32 på arbejdsmarkedet er rigeligt for mig.

For jeg skal også bruge megen tid på at holde køleskab og brød-skuffe fyldt.

Jeg har jo teenagere.

Og de har venner.

Som er sultne.

Dvs. de lige vender her forbi på vej hjem fra skole,

og tømmer mit køleskab.

Jeg synes det er vigtigt at børn har madpakke med i skole.

Så det har mine børn.

Der er så andre børn som ikke tvinges til at smøre en madpakke.

For når man er teenager, skal man selv smøre sin mad.

Og selv vudere at man har nok med.

Men, det er jo aldrig nok, når man deler sin mad med de der ikke har mad med.

Så mellembarnet kommer alligevel hjem hver dag og er sulten.

Og det er de veninder også, som kun har fået halvdelen af en madpakke.

Så mit køkken er cafe det gule hus.

Det ligger meget centralt i forhold til skolen og i forhold til at lige vende ind på vej hjem.

Jeg ved aldrig hvad jeg har i køleskabet.

Eller i frugtskålen.

Og det har stået på igennem mange år efterhånden.

For ældstebarnet havde også venner med hjem til en snack i cafeen.

Jeg er voldsom splittet mellem at synes det er dejligt at mine børn har venner,

og så synes det er overgreb på min husholdning.