Arven...

Fra mine forældre er kommet i dag.

Jeg havde nemlig købt nye puder.

Og var træt af at se på vores sofabord.

Som jeg mener at have haft siden før jeg fik børn.

Ham den kære har giftet sig til den, og har hadet den fra day 1.

Vi har set på mange sofaborde.

Og er aldrig blevet enige.

Hvertilfælde ikke om et bord vi kunne betale os fra.

I dag da jeg så besøgte de gamle,

blev min far og jeg enige om, at jeg skulle have det gamle

sofabord.

Et sofabord som min far havde giftet sig til.

Min mor havde det da de mødte hinanden.

Så er der før og efter billeder.

Det gamle sofabord.

Som har været et rigtig godt bord når man har små børn.

Fri leg på bordet, for det ridser ikke på granit.

De nye puder, som tydeligvis har været brugt til en morfar.

Bemærk legoet, som yngste var nødt til at rydde op på, siden bordet skulle ud.

Jeg har ellers punket ham længe for at rydde op på det.

Det nye sofabord.

Som  er meget mindre.

Og mørkere.

Dvs. vi er nødt til at få nyt tæppe.

Lysere.

Og som en bonus, er spritterhundens hår ikke så tydelige!

Stolen her fik jeg også af min far.

Min mor vil have den igen hvis hun en dag bliver så dårlig gående,

at hun er nødt til at sidde ned og skrælle kartofler.

Som om hun nogensinde skræller kartofler,

det gør min far!

Den har min mor arvet af en moster, for et par år siden.

Min far siger det er en gammel frisør stol.

Jeg har ingen ide om hvad den har været brugt til.

Men den passer fint i farverne til det maleri mellembarnet lavede

da hun gik i børnehave i forrige årtusinde.