fredag den 19. august 2011

Om at være på røven...


I en god sags tjeneste.

I aftes, da jeg sad i sofaen, efter vi havde spist, og egentlig bare ventede på at opvaskemaskinen skulle begynde at hyle sit "jeg er færdiiiiii - hyl", bankede det på døren.
Kom dog ind.

Det var en ældre herre.
Med stofpose i en hånd og en stak brochurer i den anden hånd.
"Er det dine børn alle sammen?"
Spurgte han, og pegede ud på terassen, hvor mellembarnet havde samlet 5 af de andre mødres øgler.
Nej, vor herre bevares, heldigvis ikke da!
Så var det på plads, og han kunne kom frem til hvad hans ærinde var.

At samle ind til nødlidende i Afrika.

Jeg fandt og vendte bunden i vejret på min pung, og kunne ryste nogle få mønter ud.
Og sagde til ham, at han måtte få hvad jeg havde.
Noget der max kunne blive kr 30.

Så han kiggede på de mønter i min hånd, og spurgte så om;
Vi nu selv kunne få noget at spise i morgen?

Jamen - det er da ikke mening med den indsamling, at man selv skal føle sig nødlidende, vel?
Det er vel mere sin samvittighed, altså den gode, man fodrer ved at give.
Selv om man ikke  for kr. 30 får ret meget god samvittighed .


4 kommentarer:

  1. Var han sarkastisk eller hvad ?? - så havde jeg sq* taget dem igen.
    Jeg har som regel ingen regulærer penge længere, "påbeløb" det meste af tiden her.

    SvarSlet
  2. Nemlig - bare på beløbet! Selv om det er bedre at jeg har kontanter, for så bliver jeg nemlig nærrig :-)
    Jeg opfattede det som omsorgsfuld, og ikke ironisk ;-)

    SvarSlet
  3. Hvad havde han regnet med? At man ville hoste op med 200 kroner?

    Desværre må jeg med skam melde at jeg ikke giver ved dørene - jeg vil være sikker på at jeg giver til rette sted. Og jeg stoler altså ikke på sådan nogle dørklokkestemmere...

    SvarSlet
  4. Jeg plejer ellers ikke at have problemer med at sige hverken nej eller fra, men bliver blød når der står en som gider bruge sin tid på at gå fra dør til dør og samle ind.
    Og så husker jeg alle de lodsedler mine egne børn har solgt for idrætsforeningen. En pestilens det var med de mennesker der enten ikke gad købe eller lukke op :-)

    SvarSlet