Ugidelig, høj puls, jernmangel, manglende appetit.
Men, det er ikke lykkelige omstændigheder.
Det er ellers fuldstændig som at være i de første 12 uger.
Der er derimod noget galt med mit stofskifte.
Så jeg er under udredning, og har foreløbig lagt arm til diverse blodprøver.
Jeg kan ved en hurtig googlen finde frem til, at jeg skal lægge smøgerne på hylden.
Så det må jeg gøre - også selv om jeg ikke har lyst.
Jeg synes det er en fornøjelse at ryge.
Jeg må finde en anden last, for summen af laster er jo konstant!
Det er ret hårdt at have en puls på omkring 100 ved hvile og 120 ved aktitivitet.
Eller, det føles som om jeg har lavet en frygtelig masse.
Hvad jeg ikke gør.
I dag har jeg fx mandet mig op til at plante i krukker.
Og selvfølgelig fotodokumenteret.
Det lidt jeg gør, det skal foreviges.
Det foregik på plænen, for at undgå at feje terassen.
Så fik jeg mellembarnet til at give en hånd med at få dem på plads.
Det blev lyserødt det hele.
Det der står bedst i haven er rabarber og purløg.
Vi burde vel egentlig snart lave en æggekage?!
Jeg har fået indrettet et hjørne i drivhuset.
Hvor jeg så ikke længere skal sidde og ryge.
Udsigten fra en stol i drivhuset.
Det grønne er spinat.
Fordi det er altid en succes at plante.
Men jeg får det aldrig brugt.
Forslag til hvad jeg skal bruge det til modtages gerne.
Der er også radiser, men det bliver da vist kun til top.
Så er der 3 tomater, en agurk og en peber.
På den anden side er salat, 4 tomater og en agurk.
Og så er der 7 tomatplanter i det lille drivhus.





