søndag den 7. november 2010

Selvbedrag..

Jeg har ikke råd til at lade være med at tage afsted en søndag hvor en af yndlingsbutikkerne sælger alt - 50%.
Eller jeg har vel bedst råd til at blive hjemme.
Jeg ville hvertilfælde afsted! Og havde aftalt med min søster at vi mødtes kl. 13 til shop til you drop.

Ældstebarnet har været hjemme denne weekend fra efterskolen. Så ham vækkede jeg kl. 12 og overtalte ham til at han skulle med sin moar og moster på shopping.
Lovede vist at det ville vare ca en halv time *host*...

Der var så ret mange andre der havde fået den gode ide at shoppe en søndag eftermiddag.
Kvinder stod i kø og havde gjort det i 5 kvarter...

Det tålmodige ældstebarn fik udleveret penge at gå i pølsevogn, og imens kiggede, pillede, prøvede vi tøj en masse.
Han kom tilbage, og fik tjansen med at stå i kø - og så ledte vi videre efter tøj vi ikke kunne leve uden.

Kender du det; at man kan mærke der er nogen der holder øje med en?
I dette tilfælde var det så ældstebarnet der stod blandt kvinder i kø og en hulens masse tøj, og holdt øje med hver en bevægelse jeg lavede.

Jeg tror han hyggede sig, selv om han da aldrig vil indrømme det.

Vi fik købt pænt meget tøj!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar