Jeg kan ellers rigtig godt lide at holde fri,
men en uge på sofaen med selvmedlidenhed, det er kedeligt!
Så det var skønt at komme tilbage på min pind på arbejdsmarkedet.
Og jeg var glad for at det var en dag i medarbejdernes tegn.
At være sammen med kollegaer en hel dag,
det var berigende.
Ny arbejdsopgave for mig er, at jeg fra maj skal være medvejleder.
Fordi jeg ikke kan tage et vejlederkursus før november, kan jeg heller ikke være vejleder alene.
Eller jeg vil ikke, for det giver ikke økonomisk tillæg før man står med et kursusbevis.
Og jeg tror da også på, at både elever og jeg vil være bedst tjent med at jeg er så godt forberedt som muligt.
Når jeg sidder her inde i mit hule varme hus, og kigger ud, så får jeg lyst til at fylde potter og krukker.
Den lyst forsvinder lige så snart jeg bevæger mig udenfor.
Vaskerummet er blevet til at leve med.
Med skoreol til ungernes fodtøj og en knagerække mere sat op til mellembarnets tøj og hundesnore.
Det pynter så meget, at den gang tavlelak blev malet over.
Jeg har lavet penalhuset til yngste færdig.
Det kan vist bedst beskrives som unikt!
Der bliver forhåbentlig aldrig lavet et magen til.
Jeg kan godt lide farverne, men det er blevet rigelig stort.
Og faconen er heller ikke helt som jeg forestillede mig.
Øvelse gør mester, ik?!
Her er det fra den anden side.
Ældstebarnet ringede hjem i går.
Vi, voksne, nyder for det meste at han er på efterskole, men det er slemt for yngste.
For ham selv, altså ældste, tror jeg det er det bedste han har oplevet nogensinde.
Han er så glad når han er hjemme, og er meget nemmere at omgåes end han var før.
Han har virkelig forandret sig i den tid han har været væk.
Både hvad angår stil, han er ikke længere insisterende på at tøj skal være mærketøj.
Nu er det mere hippe og hønsestrik.
Men også hvad angår opførsel, han virker ikke længere som en alfahan der skal kæmpe om alt.
Her er et foto af savn, som holdes lidt på afstand ved at snakke sammen i telefon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar