Gravhunden i huset er falsk drægtig.
Den bruger sin tid på at krølle sig sammen i vaskerummet.
Den accepterer mennesker, alt andet skal bare dø!
Dvs. det er meget vigtigt at katte ikke er alene med den.
Spritterhunden forstår tydeligvis ikke hvad der er galt med gravhunden.
Så den er top forvirret.
Dvs. den helst vil være sammen med the leader of the pack.
Altså mig.
Den følger mig over alt.
Er hele tiden lige 20 cm bag ved, ved siden af eller foran mig.
Og det er pænt irriterende.
Den bedste kur mod en hund der leger burre er at gå en tur.
Så er det da helt sikkert den vil så langt væk som muligt fra mig.
Det er ligegyldig om jeg bruger en hundesnor eller tørresnor -
kræet skal så langt væk som muligt, snoren skal være spændt ud!
Så tænkte jeg, så må jeg jo gå med hunden uden snor.
Siden den har så nært et forhold til mig når den er løs.
Men turde alligevel ikke.
Satte snor på hunden,
forlod haven,
gik ned for enden af vejen hvor der er gamle fodboldsbaner.
Slap hunden løs.
Om mulig mere forvirret hund.
Indtil den fandt ud af, at den kunne løbe så langt den ville.
Altså indtil jeg kaldte, for så kom den straks tilbage.
Og så tog fanden ved kræet.
Den løb og kastede sig nærmest rundt i græs og mælkebøtter.
Den spænede rundt, til den var nødt til at kaste sig ved siden af mig,
mens tungen klaskede ned i jorden.
Og så kunne vi gå hjem, pænt ved siden af hinanden!
Jeg har forstået gravhunden.
Den slipper man ikke løs, for den vil skide på hvilken vej jeg går.
Der er så meget jagt i den, og så lidt opdrager i mig,
at den kun følger sin næse.
Den har ikke set lyset i at have et menneske som øverste leder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar