mandag den 23. maj 2011

Opdragelse som i 30'erne

I morgen skal jeg til lægen.
Jeg skal have svar på alle de blodprøver der blev taget.
En kvart liter blod tappede de.
Mindst.

Da jeg så spurgte, hvor meget det egentlig var,
så var det 22 ml.
Jeg bryder mig ikke om blodprøver.
Jeg har lige præcis det blod jeg selv har brug for.
Eller næsten, men nu spiser jeg jerntabletter som var det m&m's.

Jeg skal så meget have udleveret noget medicin.
Jeg skal ikke til yderligere undersøgelser, jeg skal bare have udleveret noget.
Nu.
Før jeg bliver hypokonder og synes jeg har alle symptomerne på højt stofskifte.

Min puls er så høj, at jeg er forpustet af at læse en side i en skide pixibog.
Og en dreng på 6 år, han nøjes jo ikke med éen side!

Og en teenager på 14 hun sætter heller ikke sit liv på standby,
men forsætter med fuld fart med at spørge og plage
og føle sig uretfærdig behandlet.  

Kæft, trit og retning -
hvorfor var det lige det blev afskaffet?



3 kommentarer:

  1. Årrrrhh du kæmper bravt tøs. Synes sgu godt nok du har fået din del at se til....på trods af et alvorligere indlæg, kunne jeg alligevel ikke lade være med at grine af din beskrivelse også. Bevar endelig humoren. Dén kommer vi sgu langt med :-)

    Kh Bettina

    SvarSlet
  2. Håber de ryster op med noget hurtigtvirkende i morgen. Jeg vågnede en periode med over 100 slag i minuttet om morgenen og var stakåndet, kunne heller ikke læse for mindsten (var stress og astma), det er så grimt. Pøj pøj

    SvarSlet
  3. Bettina - mit humør er vist kommet for at blive :-).
    Helle - ja, det er grimt at blive stakåndet af at læse. Man føler sig i pæn dårlig form!

    SvarSlet