fredag den 17. juni 2011

Den ultimative test af mit ægteskab.


Hvem gider være i et ægteskab hvor der ingen spænding er?

Så hellere bestille en kør selv ferie til Italien,
og nyde spændningen i trafikken på motorvejene ned gennem Europa,
alt mens man forsøger at træde højre fod ned gennem bunden af bilen,
og med højre hånd klamre sig til døren.
Mens man på samme tid hopper rundt i sædet, fordi man jo
efterhånden er en ældre brugt dame, hvis bækken har båret en del unger,
og derfor gør vrøvl hvis man sidder stille i mere end 20 min.
Måske skal man lige nævne at der kører en bil foran, en bil ved siden af, en bagved
- og er det strengt nødvendig at overhale?
15000 gange ca.
Jeg kan sagtens identificere mig med fru Hyacint når hun kører bil med Richard!
Pas dog på!

Undervejs skal man under ingen omstændigheder nævne hvad man har af planer,
for at se diverse seværdigheder.
For man har jo valgt at tage sine børn med på ferie.
Børn som tror de skal bruge en uge i henholdsvis pool og hav.
Som ikke har tænkt sig at se Venedig, og hvis de absolut skal se det,
bliver det over deres lig.

Måske de gider godt leve af pizza og store is i en uge.
Måske de også godt gider vende omkring Østrig for at se Hitlers Ørneborg.
Om ikke andet, så giver det street-kredit at have set endnu nogle lande.

Trods jeg ikke bryder mig om at køre i bil,
så er jeg efterhånden ved at glæde mig til at komme afsted.
5 arbejdsdage mere, og så har jeg sommerferie!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar