onsdag den 15. juni 2011

Om pårørende.

Selv om det i den her sammenhæng er om at være forældre.

Jeg har via mit job været på et kursus i pårørende-samarbejde.
Mest fordi jeg næsten ingen har på mit job.
Og hvis det nu skulle komme, så er det jo rart at være forberedt!
Som nogen spejder..

Vi var mange på det kursus.
Og jeg synes der var en gennemgående holdning om,
at pårørende er krævende.
De er ikke taknemlige - som de var engang.
Der var nogen ældre, og med langt mere erfaring end jeg.
Som jo så kunne se udviklingen.

Jeg har i al den tid mine unger har været i andres varetægt,
forsøgt at påskønne.
Jeg kan godt se, det ikke harmonere ret godt med mit indlæg om
at klage over en lærer.
Men jeg påskønner når der er omsorgsfulde mennesker, der gør en forskel for mine børn.

Og det har den efterskole ældstebarnet er på gjort.
De har taget sig godt af ham, og samarbejdet har været upåklagelig.
Jeg har afleveret ham og været tryg.
Og det betyder meget for os.

Derfor har jeg til lærerværelset på skolen købt disse 2 magneter:



Og til huslæreren, som jo er primus motor i samarbejdet,
har jeg købt denne broche.
Fordi hun er bidt af en gal gravhund.
Som en tak for at passe godt på min dreng,
og et minde om ham.


Altsammen fundet på etsy.

Næste fredag skal drengen hentes hjem.



2 kommentarer:

  1. åh ja, næste fredag..kors hvor jeg glæder mig til at få yngste hjem..Hun har haft et superår på SVE..jeg når ikke med over og henter hende hjem igen, for den dag kører storebror rundt i studentervogn..så det bliver far og mormor der henter :o)
    Ha´det godt :)

    SvarSlet
  2. Anne, det er nu med blandede følelser jeg henter drengen hjem :-) Men heldigvis er han selv klar til at komme hjem igen, og det må da fremme samarbejdet herhjemme :-))
    Tillykke med studenten, godt i kan dele jer.

    SvarSlet