Mor er ikke sur - mor er rasende!

Jeg får simpelthen pip!

Pip!

Årh!

Fanden!

Jeg er sur på mange.

Ingen nævnt, ingen glemt.

Hellere glemme en, end ikke få luft.

Jeg er rasende på min datters matematik-lærer.

Som gang på gang flejner på min datter.

Sidst i fredags hvor barnet-der-ellers-aldrig-græder-offentlig brød sammen i skolen.

Og det gjorde 2 fra klassen også.

I sympati.

Fordi hun var smidt ud fra timen, fordi hun kom for sent.

Jeg havde ellers spurgt om fri, så hun kunne komme til læge.

Men blev alligevel smidt ud.

Og efterfølgende fik at vide hvad den lærer mente om hende.

Hader og efterskole er stikord i den samtale.

Så hun ringede hjem, og spurgte om hun måtte gå hjem.

Hvad er et stort fremskridt, og betyder hun har forstået at

pjæk er et overstået kapitel.

Eftersom jeg åbenbart ikke kan finde ud af at kommunikere med skolen via sedler fra

hjem til skole, tænkte jeg det var smartere hun gik til inspektøren og spurgte.

Det måtte hun godt.

Jeg må da heller lige tage en snak med den inspektør.

Tænkte jeg.

Og ringede ham op.

Og han er så forstående en mand.

Sød at snakke med.

Det er ikke første gang jeg taler med ham.

Og det bliver heller ikke sidste!

Kom til at sige; At den lærer ikke kan li min datter.

Det ved vi jo ikke før vi har talt med læreren.

Nåeh nej, men jeg tolker, at det kan han ikke.

Det bliver så sådan, at min datter ikke må være med i matematiktimerne mere.

Hvad?

Hun skal istedet for undervises på inspektørens kontor.

Nå?

Er det ikke ærgeligt, at folkeskolen har ansat lærere der ikke kan rumme børnene?

Er det ikke en del af jobbeskrivelsen?

Véd man ikke når man arbejder i overbygningen, at der kan forekomme teenagere?

Teenagere som ikke kan nåes ved at man råber af dem og fortæller dem at alle er bedst tjent

ved at man ikke viser sig?

Selv om der ikke er noget der binder mor-og-barn-bånd så godt som en ydre fælles fjende,

så forsøgte jeg alligevel over for min datter at forklare,

at måske havde den lærer haft en dårlig dag?

Men vi var nødt til at komme frem til, at han må have et dårligt liv,

siden han altid råber af dem.

Inspektøren har haft hende til samtale flere gange.

Og han mener han har knækket koden.

Har fået forbindelse til hende, og de 2 nu kan arbejde sammen.

Hun er jo en sød og fornuftig pige, siger han.

Det har jeg sgu da ment hele tiden.

Men, jeg forsøger også at lade være med at skælde hende ud.

Hun skal da ikke både hjemme og i skolen synes der er nogen efter hende.

Det var så kun frem til i morges.

Hvor en veninde kom for at hente hende og følges i skole.

10 min efter klokken ringede, var de stadig her.

Jeg selv havde været på skolen og aflevere yngste.

Så hjemme igen, var alle intentioner om ikke at skælde ud væk!

Hvis jeg var veninden, tror jeg nok jeg kunne holde mig væk i nogle dage.

Efter det møjfald de fik.

Jeg kan godt forstå, at hun pisser en lærer af.

Det gør hun også ved mig.

Når jeg er på arbejde ved jeg, at jeg kan ricikere verbale øretæver.

Og jeg ved hvordan jeg skal takle det.

Jeg er professionel, det er mit job.

Så jeg forventer at min datter bliver mødt professionelt.

Det ville være ønskeligt at man som mor var lige så god,

men det kan jeg personlig ikke klare 24/7.

Som lige nu, hvor jeg faktisk også er skuffet over mig selv.

Så jeg skal igen have fat på inspektøren.

Og spørge om der ikke fra skolens siden kan være en konsekvens?

Altså ved at pisse på mødetider?

Som fx at være nødt til at blive en time ekstra når hun kommer for sent?

Jeg skal have hjælp, af den skole som min datter ellers pisser så meget af,

at de smider hende ud.

Jeg ved der på skolen er mange dygtige og omsorgsfulde lærere ansat.

Vi har mødt mange i de 11år ungerne har været der.

Det er ikke for at revse alle lærer jeg skriver det indlæg, det er bare frustrende

af helvede til, når ens barn så møder en der ikke er.