onsdag den 27. juli 2011

Noget om frøer, drivhus og frygt.

Hvor er jeg træt!
Helt flad!

Havde glædet mig til at yngste skulle i fritter efter 4 ugers sommerferie.
Og i går havde jeg fri, og han skulle afsted.
Så farede jeg rundt hele formiddagen, og ryddede op og ud og endelig,
endelig skulle jeg nyde at være helt alene.
De 2 store er taget til marked, og kommer ikke hjem før fredag.
Så der var rig mulighed for mig-tid.
Indtil de ringede fra fritteren.
Knægten var sur, og havde udfordret dem på deres pædagogiske evner,
og de havde spurgt ham om han gerne ville hjem?
Er en frøs røv vandtæt?

Så jeg hentede ham.
Og selv om han er 7 år, og jeg ikke længere behøver bekymre mig om, han kravler op af trapper
og falder ned, eller han løber ud på vejen, eller laver andet han kan komme til skade ved -
så er det alligevel ikke ren afslapning at være sammen med ham.

Jeg følte mig snydt.
Og i dag har jeg fri igen, og han er afsted igen.
Så nu skal jeg skynde mig at slappe af.
Men først efter jeg har vasket tøj, snakket over hegnet med folk der lufter hunde,
været i genbrug - hvor jeg ikke fandt noget, og lige være lidt i haven.
Og i drivhuset.

Det drivhus ham den kære lavede til mig sidste år, det er ret godt.
Faktisk er det så godt, at jeg næsten ikke længere kan komme derind.
Alt det grønne i gangen er busktomater.
De alm. tomater er vokset til taget og vokser bare videre langs taget.
Det er endnu for tidligt at plukke mere end nogle få tomater af gangen.
For første gang nogensinde, har vi en agurkeplante som ikke har valgt at dø efter nogle få uger.




Jeg har fået en award.
Yeps!
Fra dressedbymaniacs, og den vil jeg da gerne have.
Må man have sådan en til at hænge og svæve til en dag man har overskud til at tænke klart?

Ferie, og en killer-uge på arbejde med mange arbejdsdage i træk, og fødselsdag i samme uge.
Det tærer på sådan en gammel dame som ut.

Der kommer mere der kan tære.
I eftermiddag skal min dødsangst udfordres.
Jeg er sikker på min sidste time er kommet, bare jeg skal 2 meter over jorden.
Vi skal til marked. Jeg var ellers mættet i Venedig, men ofrer mig.
 Måske finder vi både mellem og ældstebarnet.
Helt sikkert skal vi være sammen med yngste, og han vil i tivoliet.
Vi er seriøs dårlige forældre et have med i tivoli.
Ham den kære kan ikke tåle noget der drejer rundt, og jeg kan ikke tåle højder.

Jeg kan derimod findes uden nogen for for angst ved de kandiserede æbler, spanskrør med softice og lakridser i metermål.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar