Selv endda mellem bygerne.....

Regner det.

Men, ham den gamle spejder jeg giftede mig med,

han er mand for at tænde op i et bål.

Og jeg er god til at shoppe til lager.

Så frem med skumfiduserne og paraply,

og så trøste spises der.

Et enkelt barn fik vi tvunget ud i regnen.

Jeg har næsten opgivet al kontakt til de store.

Er pænt træt af at få nej til ligegyldig hvad jeg spørger dem om.

Så nu - nu siger jeg nej til ALT hvad de end vil.

Det er lige før jeg ikke gider række saftevandskanden til dem mere.

Det er op ad bakke med 2 teenagere i huset, og 3 ugers ferie sammen.

Jeg har ikke talt hvor mange jeg spiset.

Men lige gyldig hvor vammel den er den fidus man lige har kastet i hovedet,

så er det glemt så snart den er spist.

Og så skal der straks en ny fidus på pinden og forfra.