Det er ikke fordi jeg synes, jeg nogensinde har kunnet genkende mig selv,
når man har hørt, at småbørns familier har det hårdt.
Jeg har været meget sammen med mine små børn,
havde fx. mellembarnet hjemme til hun blev 3 år, og ikke følt det stressende at være
småbørns mor.
Nu er ungernes ferie snart slut.
Så kan blodtrykket godt forberede sig på at stige.
Det er jo en kunst, at få ikke mindre end 2 teenagere
og en lillebror som tror han har al tid i verden, færdig til tiden.
Foruden at sørge for at de alle 3 har spist morgenmad, så
chancerne for at de lærer noget den dag øges betydelig.
Der skal også smøres 3 madpakker.
Og nogengange har man de bedste intentioner om,
at det skal være en sund og nærende madpakke, som ikke giver
anledning til at de voksne omkring dem føler sig nødsaget til,
via intranet, at sende meddelser ud om, at mælkesnitter er ildeset i madpakker.
I en snæver vending kan jeg godt tænke; WTF?
Når jeg har lidt travlt, ik, og glemmer at det er ment som omsorg for børnene og ikke
for at stemple de forældre der kommer til at sende en mælkesnitte med,
som en venlig hilsen til barnet de gerne vil glæde.
Tilbage til mine egne ungers madpakker.
Man kan også have de bedste intentioner om, at de der store børn, som er gamle nok
til at sove sammen med kærester og drikke hjernen ud, også er gamle nok
til selv at smøre en madpakke.
Og jeg er jo ikke urimelig og forlanger at de smører andet end den de selv kan spise.
Vel?!
Mine teenagere kan sagtens klare sig uden mad en held dag i skolen,
hvis jeg ikke ham den kære gider smøre den madpakke.
Og argumenterne om, at man lærer bedst når hjernen har energi at arbejde med,
det preller af som vand på en gås.
De er ikke i skole for at lære noget, de er der for at pleje deres socialliv.
Så hvem mon der kommer til at smøre de madpakker?
Min egen ferie var slut for 3 uger siden.
Der er fuld fart frem på arbejdmarkedet.
Der er både slid og fornøjelser.
En af fornøjelserne har jeg slæbt med hjem.
Et af de mennesker jeg hjælper, har malet i mange år.
Og jeg har lige så længe jeg har kendt ham,
fortalt ham, at når engang han ville skille sig af med et af sine malerier,
så ville jeg købe dette;
Som hurtigt er klasket på et søm i væggen i stuen.
Hænger både skævt og er lidt et andet motiv end hvad vi ellers har på væggen.
Mest har vi jo billeder af ungerne eller ting de har malet/tegnet.
Men eftersom mellembarnet mener at det er mig selv der har stået model,
så kan det vel godt hænge i stuen.
For god ordens skyld;
Så er jeg vældig flexibel på mit job,
men sætter alligevel grænsen ved at stå model!
Og så bredrøvet er jeg heller ikke - hmf!
Jeg har brugt lidt af min fritid på at dyrke min hobby.
At gå i genbrugsbutikker.
Og har været heldig at være afsted en dag hvor det så ud som om,
at en keramiker var død og de efterladte havde ladet genbrug få
alt.
Jeg nøjedes med denne - og en bjørn, som jeg har givet ældstebarnet.
8 tallerkener af disse blev det til,
som især mændene i familien er glade for.
Der er høj kant, og høj kant ved vi jo betyder;
Der kan være meget sovs uden det løber over.
Det blev også til en si, 6 spiseskeer og yderligere 4 tallerkener.
Som jeg ville give ældstebarnet.
Dem kunne han tage med sig når han flytter hjemmefra.
Det har lange udsigter, siger han!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar