søndag den 19. februar 2012

Mig - en copycat.

Jeg må jo efterhånden indse, at jeg ikke er sådan en som finder på selv.
Så er det heldig for mit kreative-gen, at der er så mange andre der kan.
Og deler ud af deres gode ideer.
3. blogindlæg i træk handler om hvad andre har lavet, og på sådan en måde,
at jeg uden de store problemer kan copy, og få et tilfredsstillende resultat.

På skoleintra har vi fået besked - ja, jeg springer lige i emnerne!
Besked om at der i morgen ikke er brug for skoletasker, i indskolingen.
Hvor mit yngste barn går.
Pga. fastelavn.
Mød op udklædt og så holder vi fastelavensfest hele dagen.
*Dybt suk*
Jeg havde troet vi slap for udklædning i år, eftersom yngste ikke selv havde givet udtryk for ønsker om at blive klædt ud.
Nu har jeg da været nødt til at spørge om han ville klædes ud?
Og det vil han.
Mit bedste bud var en udklædning som prinsesse.
Ja ja, han er en dreng, so what.
Han er rigtig sød i en brudepigekjole, med spænder i sit surferhår, og en let makeup.
Det ville han ikke!
Og det var ikke en mulighed at betale sig fra et kostume, for det hele foregik efter lukketid i går.
Pirat?
Det kan vi da klare med en stribet t-shirt og et par jeans der klippes i strimler.
Det ville han gerne - og var meget glad for den ide, når nu den blev holdt op mod at være prinsesse.

Så vi har klippet jeans, fundet t-shirt, og pirathue.
Og så var det jeg huskede denne blog, som havde et link til denne fugl.

Så jeg har klippet og syet. I hånden - tænkte min tålmodighed ikke lige er i dag til at opfriske mine evner udi symaskine.

Han var glad for pirat-ideen.
Han er lykkelig for pirat-med-papegøje-wannebe.
I morgen skal han bare lige dekoreres med nogle ar og en klap - så er han udklædt!

Printet og udklippet mønster.


Fugl på vrangen - med spredte sting.


Fugl på skulderen.


Sød dreng og fugl.


The look.



2 kommentarer:

  1. Hurtigt, nemt og så fungerer det da bare SÅ meget. Hvor er han kær. Håber han får en god dag :-)

    SvarSlet
  2. Tak Bettina - han havde haft en dejlig dag, og kunne slet ikke holde fingrene fra sin fugl. Han var meget stolt :-)

    SvarSlet