Vi, dvs. prinsessen og jeg, går i mødregruppe.
Det er jo ikke første gang jeg er medlem af sådan en.
Og det var da også efter mange overvejelser jeg sagde ja tak.
Jeg kan nemlig godt huske fra de foregående, at det jo ikke er
helt sikkert at sådan noget er andet end hyggeligt.
Jeg husker tydeligt da jeg var i den første mødregruppe,
og den mor der var fraværende blev disset fordi;
Der var rendt kaffe ned af termokanden, og det var ikke tørret af før vi skulle komme!
Sådan noget ser jeg ikke.
Hverken på min egen eller på andres.
Dvs. nu ved jeg jo, at man lige tørrer sin termokande før der kommer gæster.
Men, bortset fra det, så var vi sammen i den gruppe frem til vi flyttede til England.
Og da var babyen blevet 7 år.
I den 2. mødregruppe, jeg blev sat i, var jeg stadig en af de unge mødre,
dog nu med 2 børn.
Men - jeg var oppe mod ikke mindre end 3 mødre sidst i 30'erne, og endda først i 40'erne.
Det var første gang jeg mødte en der havde fået reagentglas tvillinger,
og første gang jeg var sammen med ikke mindre end 2 mødre der hver havde 5 børn.
Der kunne ikke være noget i min lille kernefamilie, som kunne være så slemt som det man
kunne opleve med enten tvillinger eller 5 børn.
Hverken vasketøj, mand, sovende børn eller netop ikke sovende børn, krop eller hvad man nu
ellers synes der fylder.
Det blev ikke noget langt bekendtskab!
Ved 3. barn boede vi i England, og måske var der mødregrupper, men ikke noget jeg fandt ud af.
Så jeg var på nettet og blev medlem af en mødregruppe, hvor jeg stadig har tæt kontakt til godt 20 mødre.
Vi bor i hele landet, og mødes når vi i udkantsdanmark er i kbh.
Så det er ikke ret tit jeg deltager.
Men på nettet, kan man få luft for hvad der fylder når man er en familie med et barn på 8 år.
Nu er det så prinsessens tur til at være i mødregruppe.
Og jo ældre hun bliver, jo bedre synes hun om det.
De første mange gange har hun oplevet mødregruppen med næsen under sin moars armhule,
og har kun kunnet rumme det på den måde.
Nu er det så mig der er den gamle mor, med flest børn.
Sammen med unge første gangs mødre, men også med andre mødre med flere børn.
Jeg hygger mig.
Vi skiftevis skriger af grin og stønner af udmattelse.
Fx i går, hvor vi havde kagedag i mødregruppen.
Vi er 7, og alle skulle medbringe kage.
Efter kage nr. 4 måtte jeg gi op.
Fordi jeg jo ikke endnu er på den vægt jeg gerne vil være,
tænkte jeg det ville være en god ide at gå.
På det tidspunkt troede jeg, jeg kunne spise alle 7 kager.
Det er en tur på 3 km.
Hver vej.
Og det var supergodt vejr, og jeg havde medbragt telefonen.
Så ville da lige tage billeder, da jeg kom ud af byen og var på landet.
Hvor kornet er gult, og solen skinner fra en skyfri himmel.
Jeg synes jeg har hørt, at man vil sætte bom op ved alle togoverskæringer.
Det er nok en meget god ide, for mens jeg stod der og fotodokumenterede min tur,
kunne jeg ud af øjenkrogen se:
Ups, jeg tror lige jeg fjerner mig!
Hjemme igen, efter en rigtig lang tur hjem, hvor barnet skreg hele vejen!,
havde posten været forbi og afleveret bamser jeg har bestilt hos Jellycat.
Hvis jeg var sådan en som skulle sove med bamser, ville jeg også vælge en fløjl en af slagsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar