onsdag den 9. februar 2011

En lille pige i flade sko ?

De flade sko er her, grå Angulus fra sidste sæson - forrige sæsons køb var guld, og året før købte jeg dem i sort. Dvs. jeg har 3 par - og i år har jeg taget skyklapper på og ved slet ikke hvilke farver de fåes i. For jeg har ikke rigtig brug for flere, når jeg altså også har købt 2 par andre støvler i denne vinter.
I min taske, som var første hverdagsbillede udfordring, var mine sølvsko også fra Angulus - og de er lækre, både at gå i og se på.

En eller anden, måske min kære husbond, havde hørt i radionen, at man i den landsdel hvor vi bor brugte kr. 1000 pr borger pr år på sko...
Der må jo være nogen der slet ikke har købt sko det år - pænt af dem, så jeg kunne frådse i fodtøj!




Den lille pige er her..
Ikke at jeg tænker på mig selv som en lille pige, eller speciel feminin, men yngste barnet som på dette foto er malet som mumie, var til morgen ved at forklare hvorfor han ikke savner mig når jeg er på job.
"Det er fordi du ikke er noget særligt mor" Det booster da ens selvværd - Not!
Hvad skal man gøre for at være noget særligt? Spurgte jeg.
"Man skal være skaldet - som far!" Så er jeg alligevel lidt forfængelig. Det kommer ikke til at ske at jeg barberer mig skaldet for at tækkes yngstebarnet!
Og ligegyldig hvad jeg end gjorde, så vil jeg aldrig nå hans far til sokkeholderne udi konkurrencen Ynglingsforældre.

Hverken jeg eller barnet bruger briller - de var med hjemme i udlån fordi den kære husbond har knækket sine briller og skal have nye.


I går var tirsdag, og kursusaften.
Jeg satte en lås i den lille makeuppung, lavet et brilleetui færdig - jeg kan jo håbe på jeg med tiden får brug for briller, eller at solen vil skinne.
Sidst men ikke mindst, en nøglesnor. Jeg skal indrømme at jeg har tyvstjålet ideen med at sy i nøglesnoren foruden at nitte den sammen her hos Kristine http://www.kjaerogschmeling.com/
De nøglesnore jeg har lavet før har kun være med nitter og punslet med figurer, navn eller små citater.
Det er prikken over i'et med den syning.

Nøglesnoren har jeg lavet til en kollega.
Da jeg mødte ind på job i lørdags, kl. 7, lå der i min indbakke på job en fin indpakket gave til mig fra hende.
Hun havde været på udsalg, og tænkt på mig.
Så bliver man, som i jeg, glad, og weekenden får en rigtig god start!


Dagen i dag er en fridag - det har jeg glædet mig til længe. Hvis jeg svinger mig op til at lave noget som helst, så bliver det indkøb af garn til et sjal.

PS. Da jeg kom hjem i aftes, havde den kære husbond støvsuget - "De der nullermænd du har på bloggen - de er væk" :-)

PPS. Vil i møde min kære husbond? Så se med her; http://jowdeet.blogspot.com/


4 kommentarer:

  1. Tak for din besked på min blog :) Så fin en blog du har, har meldt mig som fast læser. kan godt være jeg spørger dumt...men syr man den nøglekæde sammen op maskinen, eller bruger man hultangen og nål?

    Vh. Sanne

    SvarSlet
  2. Sanne - det er da skønt når ens børn får komplimenter :-) Så velbekom.
    Jeg har brugt hultang til at lave huller med før den blev nittet sammen. Derefter har jeg med en syl lavet huller (der hvor syningerne er nu) og så har jeg syet i hånden.
    Og velkomme på min blog - jeg vil også gerne følge med på din.

    SvarSlet
  3. 1000 tak, er ikke helt klar over hvad nittet sammen betyder... Ja er fuldstændig nybegynder ;) Pyt prøver mig frem. Hvis du ser på min blog har jeg også lavet en keyhanger i læder, men slåsser noget med lukningen.

    Du er meget velkommen, bliver så glad når nogen melder sig som fast læser :)

    SvarSlet
  4. Jeg ved jo hvad jeg mener, så synes det er så enkelt :-) Det er den sølvfarvede runde "knap" der holder sammen på læderet som jeg kalder for nitten. Den sidder mellem syningerne og karabinhagen.
    Den er også rigtig flot din nøglesnor - og det ser da ud som om du også har nittet den sammen? :-)

    SvarSlet