tirsdag den 8. februar 2011

Rapport fra en rengøringsspand ?

Hmf - her synes jeg Hanne er gået over stregen :-)

Hverdagsbilleder af hvordan jeg har det med rengøring?
Jeg synes jo ellers jeg HAR beskrevet i beskrivelsen om mig, at jeg hader rengøring. Meget.

Jeg kan se på mit gulv, at min kære husbond heller ikke har brugt meget tid de sidste par dage på at gøre noget i rengøring....



Det er stort set hundehvalpe der gemmer sig rundt omkring i hjørnerne i huset.
Den spritterhund den fælder meget! Det var ikke noget problem med hundehår i krogene da vi kun havde den ruhårede gravhund, den fælder slet ikke i samme stil.
Jeg ved der blev støvsuget og vasket gulv i lørdags, det gjorde mellembarnet, nu er det tirsdag og det trængte vel allerede i går.
Men i går prioriterede jeg sofaen med den plade chokolade fra tasken og en flaske Asti...

Det støver også her i huset



Bladene på denne orkide de er støvede - og så sent som i aftes mens vi spiste, talte vi om at man kunne se hvor der var nogen der havde rørt ved den, og så talte vi om at skifte den ud..
Vi talte ikke om at støve den af!

Jeg misunder de der svinger kost og spand og hele huset skinner.

Da jeg var under uddannelse havde vi en overgang rengøringsdame - men, jeg synes jo hele huset skulle være opryddet før hun kom, så det var nemt at gå til for hende. Så det var ikke ubetinget en stor hjælp.

Nu arbejder jeg 32 timer i ugen, og teoretisk set har jeg masser af tid til at gøre rent...


3 kommentarer:

  1. Åh, du er mere modig end jeg - jeg smed kun billede på af rengøringsmidler ;o)
    Men haha til den støvede blomst!

    SvarSlet
  2. ja jeg smed også kun mine rengøringsmidler hos mig men jeg har masser af nullermænd ;(

    SvarSlet
  3. Jeg overvejede en ekstra gang før jeg postede nullermænd - men det er virkeligheden her :-)

    SvarSlet