Be om et regneark.

Det der skolestart...

Jeg synes det er ved at være en bekostelig affære.

Og så endda før knægten er begyndt!

Først var der fodtøj;

Han fik et par sko med elastiksnørre, for han kan ikke selv binde en sløjfe, og et par sandaler.

Kr 1050.

Så var der tøj, som han ikke fik ret meget af da vi shoppede sammen. Jeg har siden købt 2 trøjer til ham.

Kr. 200.

Skoletaske. Jamen, jeg forstår da ikke at en skoletaske skal være så dyr?!

Kr. 600.

En tur til frisøren.

Kr. 200

Ny cykel, for drengen vil cykle i skole.

Det er ikke luksus at skifte den ud han havde, for den har været for lille længe.

Hvor heldig er det lige, at vi kunne finde en cykel med flammer, lige som han ønskede sig allermest?!

Selv endda ild i røven kan han få.

Kr 700.

Det bliver mest mig der skal aflevere i skolen, og jeg er enorm dårlig til at løbe.

Og cykle.

Men nu, nu har jeg købt en ny cykel, så vi kan følges ad med maner.

Fra Nettorvet, og sidste års farve, pink.

Jeg synes ikke speciel godt om farven, men kan godt lide at den koster halv pris.

Jeg føler mig helt storbys-agtig når jeg sidder på den, men ham den kære realitetsorienterede mig - vi bor stadig i baglandet!

Kr. 1000.

Jeg vil ikke regne sammen på hvad det koster, men i hvertilfælde mere end jeg havde forestillet mig det skulle stå i at sende et barn i skole.

Hjem fra efterskole kommer ældstebarnet i aften, og vi glæder os.

Dvs. yngste og vi voksne glæder os.

Mellembarnet er sur på ham.

"Hvad sker der med ham?" Spørger hun.

"Hvad har de gjort ved ham på den efterskole?"

Hun har også diskuteret forandringen med hans venner fra folkeskolen, som også har bemærket det.

Jeg har bemærket det, men jeg klager ikke.

Det har været så godt for ham at komme lidt på afstand.

Han er jo nærmest blevet voksen.

Han er altid blevet rost for at være en "god dreng".

Dygtig i skolen og en god kammerat, høflig og venlig.

Det har så været mig han har hældt sine frustrationer ud på.

Som jeg, som den voksne, og stolpen i vandet, har taget imod - ikke altid helt frivillig, men taget imod.

Og nu virker det som om det lakker mod enden.

Det værste teenage-oprør er overstået.

Mellembarnet er så tilgengæld midt i sit.

Og ældstebarnet blander sig i hende teenage-oprør.

Fortæller hende hvad han mener om, at hun omgiver sig med emo'er, at hun opsøger andre på nettet som bekræfter hende i at forældre ikke fatter en meter, og om hvordan hun udtrykker sig.

- Og så er det jo lidt svært at gå og glæde sig til at han kommer hjem!