Så så man lige mig ligne en flækket træsko!

For jeg kunne godt huske sidste gang jeg skulle vaccineres.
Jeg kunne bare ikke huske hvilke vacciner det var.

Det var i forbindelse med vi skulle på ferie.

Og alle skulle vaccineres.

Dvs. os 2 voksne, de 2 børn vi havde på det tidspunkt, og min søsters pige, der skulle med på ferie.

Så skulle vi voksne, som det gode eksempel, lægge bagdel til først, mens der stod 3 unger og kiggede på og ventede i åndeløs spænding på det blev deres tur til at komme under nålen.

Det var i 2002.

Vi kommer ikke så meget ud...

Dvs. den stivkrampevaccine jeg fik i 2002, den dækker det hundehaps jeg fik i går.

Sådan begynder en dag meget bedre end den sluttede igår.

Jeg har sygemeldt mig, skulle ellers i nattevagt i aften/nat.

Det er ikke pga. hunden, men jeg tror den forkølelse kan opgraderes til influenza.

Jeg kunne nærmest vride den t-shirt jeg havde sovet i i nat. Trods jeg kun sov 4 timer.

Og havde spist panodil pga. et hovede så følsom, at selv endda dunpuden var en pine at ligge på.

Havde allerede i sidste uge aftalt med min moar, at hun henter yngste i børnehave i dag, så jeg kunne få sovet før jeg skulle på job.

Den aftale holder vi fast i, for hun har arrangeret at en kusine også skal overnatte.

Og de 2 unger er så glade for hinanden.

Så hun ringede i aftes, for at lige aftale hvornår hun henter yngste i børnehave og for at høre til helbredet.

Så ville jeg da lige fortælle historien om spritterhunden, som btw virker til at være helt på toppen, der pludselig sad i min arm.

Her kunne det være rart med en omsorgsfuld mor, og ikke en humoristisk mor.

Især da hun hørte om min frygt for at skulle vaccineres.

For konen var ved at knække sammen af grin.

Tak mor

- jeg foreslog endda, at hun kunne ringe op igen, når hun mente hun kunne opføre sig ordentlig.

Hvilken bare fik hende til at skrige af grin.

Endnu et eksempel på at æblet ikke falder langt fra stammen.

Tak for jeres søde kommentarer til sidste indlæg :-)