fredag den 27. maj 2011

Forandringsparat...

Det er jeg.

I går da vi besøgte ældstebarnet på efterskolen,
som btw er lige her,
fik drengen hvad drenge på snart 17 vil ha.
Kontanter.
Som i weekenden skulle fyres af på Paradis-is down town Odense.

Hvor er han bare en heldig dreng, det ældstebarn.
At han i næsten et år har fået muligheden for at bo i en anden landsdel,
og stadig have os herhjemme at komme hjem til, når det alligevel
er lidt skønt at komme hjem på sit loftsværelser og gasse med vennerne.

I dag ringede han så.
For at fortælle, at han nu var i Odense, for at bruge sine penge på is.
Sød dreng siger du, sådan at ringe hjem til sin mor med statusopdateringer?

Det var nu mere fordi jeg spurgte hvor han var, da han ringede,
 og fordi han godt lige ville
have lov til at tage 4 kammerater med hjem på onsdag,
når de får forlænget weekend.

Det er også på onsdag drengen bliver 17 år.
Og vi har planlagt at køre ned og overraske ham, og det hus
han bor i, med gaver til ham, og kagemand til husvennerne.
Og så tage ham med hjem bagefter.
Hans bedsteforældre er også med i de planer.

Nu er planerne så ændret til, at vi kører på Fyn i 2! biler,
så vi har plads til at slæbe 4 kammerater med hjem.

Han har advaret sine kammerater om, at vi nok holder fødselsdag for ham,
i weekenden, så der er nok mange mennesker.
Så kender vi dé forventninger!
Og må gøre klar til at holde fødselsdag for drengen.
Det er fanme som nogen konfirmation,
hver gang der er nogen i huset der fylder år.
Derfor plejer vi at samle det til max 2 gange om året.
Det bliver så 3 gange i år!

Mine forældre som var hus- og børnesittere mens vi var i København,
havde haft fornøjelsen af mellembarnet og hendes venner.
"Pludselig sad der en dreng hernede og sad og så tv sammen med os"
- sagde min mor da vi kom hjem.
"Og der havde været 3 ekstra til spisning"
- fortsatte hun.

Jeg synes altså også det eskalerer vildt lige nu,
med ungernes venner!
Og plejer ikke at være bleg for at sætte en grænse,
men det er jo ikke noget man sætter grænser for:
venskaber.

4 kommentarer:

  1. Ha ha ha, det lyder som om I har et hjem med åbne døre og hjerterum :)
    Mine forældre kaldte i min barndom vores hjem for "Det lokale fritidshjem", da der altid var et rend af børn, selvom huset kun var på 80 kvm, og der i forvejen boede 2 børn, 2 halvsøskende i weekenden og 2 plejebørn. Det har nok været en smule anstrengende en gang imellem, men til gengæld har jeg mange gange siden hørt mine venner fortælle om, hvor glade de var for at komme i et hjem, hvor dørene altid var åbne, og der altid var plads til en ekstra- også til aftensmad.
    Mon ikke jeres børn og deres venner vil have det på samme måde?

    SvarSlet
  2. hihi..her i huset ved vi heller ikke,hvormange vi er til aftensmaden..nogle gange kun to, andre gange syv hihi...
    Ditte havde også pludselig 3 piger med hjem fra SVE...sådan ret pludseligt.
    Men vi nyder det og det kan jeg læse at I også gør.
    Tænk nu er det år snart gået og de unge skal i gang med noget nyt :D

    SvarSlet
  3. Maria, det håber jeg da det er sådan de tænker :-)
    Anne, ja tiden er jo fløjet afsted, men min dreng er ved at være klar til at komme videre og igang på handelsskolen. Altså efter en dejlig lang ferie :-)

    SvarSlet
  4. Uha, det er en ordentlig omgang i sig selv, men med kroppen i udu og medicin i indkøring, så er det da noget af en krafpræstation du har i week-enden, sender lige nogle energi tanker til dig :).

    Nej venskaber skal der ikke sættes grænser for -meeen man har dog lov at funderer lidt over hvor meget mere arbejde og larm der er i den forbindelse, inden man kniber ballerne sammen og klør på ;).

    *GGGGG* sjovt med din mor - ser det for mig.

    Herlig søndag

    SvarSlet