Hun burde nok være blond...

Mellembarnet skal i praktik.

Kodeordet her er SKAL.

I 9. klasse i folkeskolen, skal de håbefulde elever en uge i erhvervspraktik.

Det skulle være på plads før sommerferien.

Det kom ikke på plads.

Allerhelst ville hun i praktik et sted hvor man laver computerspil.

Det er lidt begrænset hvor mange firmaer der er af den slags her på heden.

Men fandt dog frem til noget der ligner, uden de dog ville have hende i praktik.

Så ville pigebarnet i praktik hos en fotograf.

Det kunne hun ikke komme.

Så hos en anden fotograf da?

Nej, heller ikke en mulighed.

Så hos en piercer?

Nej, de tager ikke praktikanter - selv om barnet tåler at se på andre gennemhulles.

Så hos en skobutik?

Nej, de ville heller ikke have hende.

Hos en tøjbutik da?

Helst ikke, men hvis ikke hun fandt andet, så ville de forbarme sig.

Så i et parfumeri da?

Ja!

De ville godt have hende.

De synes hun havde lagt en pæn makeup -

"Men ville nok ikke få lov at lægge makeup på fru. Pedersen."

"Det gør ikke noget, svarede pigebarnet,

for jeg kender ikke fru. Pedersen."

De skulle bare vide hvad de går glip af, alle de steder der afviste hende.

Hun er topunderholdning!



Hér bor en lykkelig familie!

Eller, her bor hvertilfælde en familie.

Mellembarnet og jeg er i kreativ-stime.

Og er begyndt med at brodere.

Det har vi gjort før, men sjælden er modtageren lige så underholdt,

som vi selv er over hvor morsomme de broderier er.

Nu kaster vi os over det igen.

Så er der, igen, hjemmelavede gaver.

På et tidspunkt kan det vel resultere i, at ingen gider være på gave med os?!

So be it!

Det næste vi skal lege med, er selvhærdende ler.

Yngste har allerede leget med det i skolen.

Og det har han da talent for -

Ik?!

Ret surt, at pludselig være kreativ,

når man skal arbejde 4 dage resten af ugen,

og sidste fridag skal bruges på at hente mellembarnet hjem.

Så gik der tid med det....

I aftes var jeg også på arbejde.

Mens mellembarnet sad herhjemme og gjorde klar til 2 broderier mere.

Hun tegner op, og så må jeg sy.

Sæt igang!



Forandringsparat...

Det er jeg.

I går da vi besøgte ældstebarnet på efterskolen,

som btw er lige her,

fik drengen hvad drenge på snart 17 vil ha.

Kontanter.

Som i weekenden skulle fyres af på Paradis-is down town Odense.

Hvor er han bare en heldig dreng, det ældstebarn.

At han i næsten et år har fået muligheden for at bo i en anden landsdel,

og stadig have os herhjemme at komme hjem til, når det alligevel

er lidt skønt at komme hjem på sit loftsværelser og gasse med vennerne.

I dag ringede han så.

For at fortælle, at han nu var i Odense, for at bruge sine penge på is.

Sød dreng siger du, sådan at ringe hjem til sin mor med statusopdateringer?

Det var nu mere fordi jeg spurgte hvor han var, da han ringede,

 og fordi han godt lige ville

have lov til at tage 4 kammerater med hjem på onsdag,

når de får forlænget weekend.

Det er også på onsdag drengen bliver 17 år.

Og vi har planlagt at køre ned og overraske ham, og det hus

han bor i, med gaver til ham, og kagemand til husvennerne.

Og så tage ham med hjem bagefter.

Hans bedsteforældre er også med i de planer.

Nu er planerne så ændret til, at vi kører på Fyn i 2! biler,

så vi har plads til at slæbe 4 kammerater med hjem.

Han har advaret sine kammerater om, at vi nok holder fødselsdag for ham,

i weekenden, så der er nok mange mennesker.

Så kender vi dé forventninger!

Og må gøre klar til at holde fødselsdag for drengen.

Det er fanme som nogen konfirmation,

hver gang der er nogen i huset der fylder år.

Derfor plejer vi at samle det til max 2 gange om året.

Det bliver så 3 gange i år!

Mine forældre som var hus- og børnesittere mens vi var i København,

havde haft fornøjelsen af mellembarnet og hendes venner.

"Pludselig sad der en dreng hernede og sad og så tv sammen med os"

- sagde min mor da vi kom hjem.

"Og der havde været 3 ekstra til spisning"

- fortsatte hun.

Jeg synes altså også det eskalerer vildt lige nu,

med ungernes venner!

Og plejer ikke at være bleg for at sætte en grænse,

men det er jo ikke noget man sætter grænser for:

venskaber.

Lidt stolt er man vel altid!

Af det mellembarn.

Se bare her hvad hun fik ud af Vingen, tilsat en knogle og en fjer.

Og sin konfirmationskjole.

Jeg sagde jo hun var kreativ!