Uendeligt...

Hvis jeg nogensinde igen får den gode ide liiiiige at hækle pudebetræk til puder

jeg enten ikke gider se på, eller hunden har bidt i! - så vil jeg gerne

MR skannes.

Jeg må jo ha haft en hjerneblødning da jeg tænkte det var en god ide.

 

Jeg skal aldrig i mit liv igen lave en oldemorfirkant!

Og disse var med 17 omgange.

Og jeg har hæklet både front og bag - ikke noget med at snyde og sy en bagside på.

Mest fordi jeg ikke kan.

 

Dvs. der er 4 sider x 17 farveskift x 2 ender i hver farveskift at hæfte.

Hvor mange ender er det?

Uenderlig!

 

 

Før jeg blev rigtig træt af at lave de betræk,

sad jeg i sofaen med min ældste datter og spurgte

om hun ikke gerne ville at jeg lavede sådan nogle til hende.

Altså når hun flyttede hjemme fra.

"Nej - Jeg køber selv mine puder"

Citat slut!

 

3 uger.

Det er hvad jeg har tilbage på arbejdsmarkedet,

og på de 3 uger, er min tilstedeværelse påkrævet 9 gange.

 9 vagter, og så er der dømt barsel.

2 ugers ferie og 8 ugers barsel før termin.

Jamen - det er jo helt vanvittig.

Jeg kan slet ikke forstille mig, at jeg ikke skal på arbejde i et år.

Jeg kan nu heller ikke rigtig forestille mig at skal have en baby.

Faktisk kan jeg vågne om natten og tænke; Mit liv er slut.

Det er vel ret politisk ukorrekt at sætte på skrift,

 at man ikke er ved at gå til af spænding over at være gravid.

Jeg hygger mig med maven, og nyder at mærke liv.

Det er livet efter barnet er født, jeg ikke ser voldsomt frem til.

Perioden hvor barnet er fuldstændig afhængig af mig, det kvæles jeg af!

Og jeg ved godt at faderen kan tage over - men det plejer at være mig der har barnets kost -

og det er et af baby'ers basale behov.

Jeg skal så meget have en baby der tager tilværelse ovenfra og ned.

Ikke noget sensitivt yngel, som man ikke kan bevæge sig uden for en dør med,

uden det skriiiiger pga overstimulering, og jeg selv sveder som et svin og får ticks.

Og jeg kommer til at savne mit job.

Det at gå på arbejde, og føle at det er god socialpsykiatri jeg udfører og jeg gør en forskel - det kommer jeg til at savne.

Jeg går glip af en masse projekter og undervisning, og sikkert også udvikling, i min barsel.

Jeg går glip af samarbejde med kollegaere.

Jeg går glip af en masse hyggelige og skægge stunder med beboerne.

Jeg har aldrig før arbejdet et sted, hvor jeg var nødt til at fælde en tåre ved tanken om at skulle stoppe.

Så er det ikke engang fordi jeg stopper, jeg holder bare barsel, og kan selv bestemme hvor længe jeg vil være væk.

Socialpsykiatrien er rette hylde arbejdsmæssigt,

og hvad angår mig som mor, så er jeg bedre til børn end babyer.

Nu har jeg helt bevidst undgået fotodokumentation af maven, og vægten gider i heller ikke høre om.

Men, hvor overvægtig tror i lige jeg kan nå at blive på 10 uger i sofaen, hvor jeg da godt nok har tænkt at jeg skal lave aktiviteter. Men det slanker ikke meget at strikke. Eller hækle.

Jeg kommer til at sumpe foran tv'et, stadig kun DR, og drikke cola og spise chokofanter.



Den kreative pakkekalender.

Den pakke jeg har sendt ud i landet, har åbnedag i dag.

Og i pakken har jeg lagt flettede stjerner.

Et stjerne-hår-spænde lavet i læder.

En nøglesnor, ligeledes i læder.

En sjalnål, af en strikkepind, lavet af ham den kære, under kyndig vejledning af ut.

Ideen til nålen er tyvstjålet herfra hos knapnok.

Katrine er modtager af gaven, og jeg håber hun bliver glad.

Nu mangler jeg kun gaven til ham den kære, så kan julefreden sænke sig.

Træet står i stuen, det skal lige tørre lidt før vi kaster en kasse pynt på.

Så kommer gaverne til os der skal være her juleaften under, og så er der ikke længere gaver i hvert et hjørne, på hvert et skab og i hver en skuffe.

23 stk. familiemedlemmer giver vi gaver.

Og jeg er pænt mættet af at forbruge!

Det sidste jeg skal/vil før jul, er flette flere stjerner.

Det kan gøres med bagdelen plantet solidt i sofaen!

"En overskyet dag"

Det er da tid til hjemmestrik!

Og eftersom min tålmodighed ikke ræker ret langt, så har jeg kastet mig over benvarmere.

Er heldigvis ikke ret høj.

Ved et tilfælde fandt jeg rundpinde på 30 cm.

Vild jubel, da jeg ikke er sååå gode veninder med 4 pinde + den sidste.

Fik bestilt og modtaget en addi turbo rundpind.

Det der turbo?

Det har man valgt ikke at montere på min rundpind!!

Jeg har kastet min kærlighed på disse.



Det er så surt - som ribs!

At min ferie er slut på mandag.

Kl. 7 sharp skal jeg være tilbage på min pind på job.

Efter i mange år at have drømt om, at være hjemmegående husmor,

uden at kunne finde en mand der kunne forsørge mig -

og uden at ville slække på forbruget,

er jeg ovre dén drøm.

Jeg gider ikke gå hjemme hver dag.

Jeg gider heller ikke gå på arbejde hver dag.
Me, my sæl and i.

Ja ja, jeg kan godt se at det er en søløve, men tomato tomato.

Eftersom jeg har en håndskrift som nogen læge, så har jeg brugt ungernes skabeloner,
hvor der er både bogstaver og dyr og figurer - et fif!

Så derfor er det faktisk et ret godt job jeg har.

Med skiftende vagter og i næste uge 6 dage, og ugen efter kun 2 afsted.

Og det bliver aldrig trivielt.

Når jeg så kommer tilbage mandag morgen, så skal jeg sat 3 uger tilbage.

Som jeg har max. 10 min. at indhente før arbejdsdagen begynder.

Med mindre jeg møder i så god tid, at jeg kan nå at læse op.
Og der kommer ikke til at ske.

Så er det så, at jeg tænker det ville være nemmere at sidde ved kassen i Netto.

Også selv om jeg har lyst til at kaste op ved tanken om hvor kedeligt det må være,

en hel dag at sidde der og indkassere folks penge.
Selv om jeg da af og til møder en ved en kasse some where, som virker glad for sit arbejde.

Så lige nu, er jeg i ferien-er-snart-slut-panik.

Og skal nå så meget som muligt de sidste dage.

Så yngste og jeg har plukket "de sorte", nippet og syltet.

Mere end vi kan spise.

"De røde" er jeg lidt i tvivl om hvad vi skal bruge til, men vi har en hel lang vinter til at finde ud af'ed.

Det er ren Hyttemeier, når panikken breder sig i køkkenet.

Krympeplast, strikkepinde, pokemon, hundehår, vasketøj og alm. svineri er i hele nederste etage af huset.

Hvordan første salen ser ud, hvor de store unger regerer, det gider jeg slet ikke vide.

Ferien har været skøn.
Og det plejer hverdagen også at være.
Så, mon ikke der trods alt er håb?!

Om fordomme...

Fra 1. juni til midt i marts giver vi gaver.

Til forældre, søskende, børn, nevøer og niecer.

Foruden værtindegaverne.

Som i aften hvor vi er inviteret hjem til min søster at spise.

Så skal hun da have en værtindegave.

Ik?

Det er ikke kun en gave, det er også opdragelse.

Hun er yngste barn af 3.

Mig?

Jeg er ældste, hvis der var nogen der var i tvivl.

Og det er ikke fordi jeg er speciel krævende.

Forventer ikke at hun medbringer vinen.

Selv om hun er uddannet tjener og arbejder i en vinhandel.

Hun kunne sætte sit barn til at tegne en tegning til sin moster.

Som jeg har sat mit barn til at tegne til hende.

På krympeplast.

Det er en bondegård, hvor der er grise og får.

At det så er heste de har, who cares.

Sat på en brochenål.

Der er ikke et øje tørt!

Og i næste uge fylder min far år.

Det har jeg vidst længe.

Uden dog at få købt en gave.

Så har selv lavet en.

Hvad er mere passende til en mand der har brugt hele sit arbejdsliv

på at partere bacon fra grisen?

Det er inspireret af en blogger der har lavet grise i selvhærdende ler.

Men jeg kan altså ikke huske hvem?

Og så tog det lidt overhånd for mellembarnet og jeg.

Et af de spørgsmål yngste er meget optaget af lige nu er:

Hvem kom først, kyllingen eller æg'et?

Hér bor en lykkelig familie!

Eller, her bor hvertilfælde en familie.

Mellembarnet og jeg er i kreativ-stime.

Og er begyndt med at brodere.

Det har vi gjort før, men sjælden er modtageren lige så underholdt,

som vi selv er over hvor morsomme de broderier er.

Nu kaster vi os over det igen.

Så er der, igen, hjemmelavede gaver.

På et tidspunkt kan det vel resultere i, at ingen gider være på gave med os?!

So be it!

Det næste vi skal lege med, er selvhærdende ler.

Yngste har allerede leget med det i skolen.

Og det har han da talent for -

Ik?!

Ret surt, at pludselig være kreativ,

når man skal arbejde 4 dage resten af ugen,

og sidste fridag skal bruges på at hente mellembarnet hjem.

Så gik der tid med det....

I aftes var jeg også på arbejde.

Mens mellembarnet sad herhjemme og gjorde klar til 2 broderier mere.

Hun tegner op, og så må jeg sy.

Sæt igang!



Kan man få en inventarliste?

Jeg er vist lidt materialistisk lige nu.

Har hvertilfælde været ud og shoppe.

Ledte efter en t-shirt med print og v-hals.

Og lækkert tynd bomuld stof.

Uden held.

Så fik jeg forvildet mig ind i en livsstilsbutik.

Fordi min søster havde sagt de havde fine t-shirts.

Hvad de så ikke havde.

Derimod havde de sandaler,

ørering, halskæder, fingerringe,

tørklæder. Og alverdens andre lækre ting.

Jeg købte et tørklæde, på størrelse med en dug til et spisebord.

 Så kan jeg gemme mig i det.

Halvdelen af butikken ville jeg godt have haft med hjem.

Så tænkte en inventarliste ville være fint.

Som næste ønskeseddel.

Der var bordskånere.

Af filt.

Jeg har før filtet kugler,

som vi aldrig fandt ud af at sætte sammen til en bordskåner.

Her var kugler mindst 3 gange så store.

Og sat sammen i en ring, istedet for i en firkant.

Skal man filte i eftermiddag?

Det tror jeg da nok jeg skal!

Jeg synes min lyst til at købe øges jo mindre kontoen bliver.

Og det er skidt!

Måske jeg kan glædes ved selv at lave noget?

Det skal da forsøges.

For jeg har jo i tidernes morgen købt ind til at filte.

Jeg har fået ny pung...

Eller ny for mig.

For den har helt sikkert en del år på bagen.

Den er slidt og under den lille flap er der et telefonnr.

Fra dengang der kun var 6 nr. i et telefonnr, og man troede på ærlige mennesker, der ville aflevere den fundne pung igen.

Den korte version af hvordan jeg fik fingre i den er, at jeg har fået den af en beboer på min arbejdsplads.

Den lidt længere version er, at beboeren viste mig sin nye pung, som han havde fået i forbindelse med oprydning i et dødsbo. Og da min begejstring for pungen var slet skjult, ville han forære mig pungen.

Ja tak, og tusinde tak.

Jeg synes, jeg er så heldig!

Jeg har renset den og nu er den sprød og lækker igen.

Jeg overvejede en kort overgang, om jeg skulle rense den i acetone, for derefter at farve den limegrøn.

Men valgte alligevel at beholde den oprindelige farve.

Vi klær hinanden, eller noget...

Istedet har jeg lavet en snor i limegrøn.

Og en sort.

Underviseren på læder kursus'et ville vide hvad jeg gjorde af alle de nøglesnore.

Om jeg solgte dem?

Nej nej - jeg bliver bare så begejstret, og deler ud af dem som gave.

Og håber på modtageren bliver lige så begejstret!

Jeg havde jo sagt, jeg skulle lege med stjerner og hårspænder.

Det kom der bla. disse ud af.

De pinke er pink med pink på.

En del mere feminint end jeg normalt bryder mig om.

I gaveskuffen med dem!

Jeg er mere til grønt.

Da mit hår har helt sit eget liv, ser det sådan ud efter en dag på job: