At dreje hovedet rundt på sine omgivelser, så er det dælme godt, at der kun er éen dag tilbage på arbejdsmarkedet.
Jeg er allerede i jeg-har-fri-i-en-evighed-mode.
Har bestilt tid til frisør til både ut og til yngstebarnet.
Som har en mission;
Han vil være drengen med det længste hår, og er derfor allernådigst gået med til at få klippet sit pandehår. Jeg kan godt li drenge med længere hår end max. længde på trimmeren.
Men, mit yngstebarn har altså hovedet fuld af krøller, som aldrig bliver redt.
Af og til må jeg klippe en tot, da han ellers ville ende med hele hovedet fuld af rastafari-hår.
Har også bestilt tid til pedicure af en af hundene.
Gravhunde kan åbenbart døje med at "det der blod i neglene" følger med ud i neglen, så den ikke kan klippes uden blodet flyder.
Og det har jeg valgt at overlade til dyrlægen, som kan slå hunden ned før hun klipper.
Kræet hyyyler også som om sin sidste time er kommet, hvis man insisterer på at holde bare et af sine ben.
En aftale med 3 kollegaere om cafe-besøg, og senere samme dag personalefest, når jeg også lige før jeg går på barsel.
3 tider i forbindelse med graviditeten i løbet af de næste 2 uger.
Sådan rent familie-mæssigt, er det måske meget heldigt, at jeg ikke har forsøgt at føre mig frem som en overskudsguru udi børn og ægtefælle.
Det er lige før jeg tæller dage ned til ældstebarnet fylder 18 og derfor har en alder hvor jeg ikke længere behøver have ham til at bo under samme tag som vi andre.
Aj hvor bliver man træt af at høre på teenage-brok over kerner i rugbrød, kerner i boller, manglende sovs til sine kartofler, manglende bondekost - jeg har anbefalet ham at flytte direkte hjemmefra og til et oldekolle.
Han er født mindst 60 år for sent, hvad angår livsstil.
Mellembarnets kæreste er så godt som flyttet ind.
Og det gider man jo ikke frivilligt at tage en extra teenagere ind i husholdningen.
Eller, jeg gider ikke.
Men der er nogen der har glemt at spørge mig.
Så er der deres venner.
Som kommer og holder lillefredag og drikker sig visne torsdag aften og kaster op i håndvasken.
Eller bare hænger ud her fordi de er uvenner med deres forældre.
Nu er det jo ikke fordi bølgerne ikke kan gå højt her - men mine unger de forlader sgu ikke matriklen.
De surmuler højst og bliver gode igen.
Uge 7.
Højsæson for skiferie.
Hvilket ham den kære og yngste tager afsted på.
Så bliver jeg herhjemme med de der tilbageværende 3 teenagere.
Og forsøger at undgå at havne på forsiden af ekstra bladet.
Der er for øvrigt mange i min omgangskreds som tror det er nemt at blive mor til 4. barn,
når man har 3 store børn der kan klare sig selv, og hjælpe.
Ha ha - Sjovt!
Folk må jo enten have glemt hvordan deres egne teenagere var, eller hvordan de selv var, da de var mellem 14 og 20, og havde slået empati-funktionen fra og sat egne behov øverst på dagsordenen.
Måske kunne alle deres teenagere selv vågne ved et vækkeur?
Måske vaskede de selv deres tøj?
Og hængte det op?
Måske fandt de selv hjem når de havde været i byen?
Måske var de bare harmoniske børn som ikke havde oprør i livet?
Måske havde deres venner selv et køleskab med mad i?
Bortset fra det - så går det godt.
